Dagbog

Team Warmings geocaching logbog

10. april 2011

Ud og finde koordinater:

Så er vi ved at være klar med vores første caches. Nikolaj har i dag været ude og tjekke koordinater, og her til aftenen er cacherne blevet pakket. Nu skal de placeres en af de næste dage, og så skal cacherne godkendes. Det bliver spændende. Weekenden har ellers kun budt på 2 fund, så nu er status 124 fundne, og lige nu har vi fundet 4 dage i træk.

 

8. april 2011

Mor alene på jagt:

Den 7. om aftenen havde Nikolaj siddet og ventet på flere i Trylleskoven, men hans mavefornemmelse tog fejl, for først fredag formiddag, da Nikolaj var kørt på arbejde, blev der frigivet flere caches i Trylleskoven. Selvom gps drillede mor en smule endte hun med at tage alene på FirstFinder jagt, dog hjulpet af Echo og Zaza. Koordinaterne var en del upræcisse, så selv om Sanne var først på stedet alle 3 steder, lykkedes det ”kun” at finde den ene som den første.

Om aftenen var det så Nikolajs og Sirius’ tur til igen at fare af sted på jagt. Denne gang til Cordozasvinget, hvor vi vel var fremme på under 10 minutter efter frigivelsen. Igen en FTF. Da vi ventede på at andre cachere skulle dukke op, opdagede vi, at der nu også var en ved kirken i Jersie, så hurtigt ind  bilen igen og derudad. Sirius nappede den ved kirken stort set inden Nikolaj var steget ud af bilen, så teamsamarbejdet fungerer bare helt i top. Afslutningsvis kørte vi også til kirken i Karlslunde, og her blev vi en hæderfuld Third To Find.

Alt i alt en dag med 6 fundne caches, hvoraf 3 var FTF.

5. april 2011

NY FTF:

Vi har haft et par rolige dage uden så meget geo aktivitet, men vi er for alvor begyndt at planlægge, hvor vi selv skal lægge nogen. Her til aften, havde vi besøg af Mette, og ved afslutningen af middagen faldt snakken på geocaching, og Nikolaj var lige ved at fortælle Mette om mailnotifikationer, da der minsandten lige var tikket en ny cache ind, og så endda i Trylleskoven. Tjuhej og af sted. Nikolaj og Sirius hurtigt i regntøj og Mette med som assistance. Der blev kørt godt til mod GZ, og vel fremme var vi alene. Det rigtige træ blev hurtigt spottet, så selv vi nu havde fået selskab af Mrs.Nielsen kunne Sirius plukke cachen, hvor loggen var helt frisk. Dejligt med endnu en FTF, og sjovt at få lov til at vise Mette en FTF jagt.

29. marts 2011

Ny rekord:

I dag var Nikolaj på Geotur med Jerry, og det blev til en park and grab efter serien industri i byen. På et par timer lykkedes det de 2 at finde og logge hele 11 caches.

28. marts 2011

Fund nr. 100:

Efter endnu et par fund var dagen endelig (eller allerede) kommet, hvor vi kunne logge vores fund nr. 100. Tæt på os ligger en challenge 100, så den blev logget præcis som nr. 100. På vej mod næste cache så vi flere rådyr, og huskede på, hvor mange anderledes og spændende oplevelser Geocaching allerede har givet os.

26. marts 2011

Vestskoven:

Så var det et stykke af Vestskoven, som trængte til at blive udforsket. I dag havde vi følgeskab af familien fra Rødovre, dog med undtagelse af Oliver.

Det var en meget fin og hyggelig tur vi havde her, og det blev til hele 8 fundne caches i dag, så nu er totalen oppe på 95.

20. marts 2011

Weekend i Malmø:

Denne weekend har Nikolaj og Sanne nydt i Malmø, mens resten af Team Warming blev passet hjemme i Solrød af Birgit. På vores weekendophold stødte vi både ind i et par DNF, men især om søndagen tog vi revanche med 6 gode fund i en af Malmøs parker. Igen fik vi oplevelser, som vi ellers ikke ville have fået.

15. marts 2011

Sirius på riget:

I dag skulle Sirius have sprøjtet binyrebark ind i knæene, og da vi ankom i god tid til riget kunne vi lige nå at finde 2 caches.

12. marts 2011

På Geotur med familien Bech:

Denne lørdag havde vi inviteret Sirius’ bedste ven Oscar og hans familie med på skattejagt til Køge Ås. Siden vi sidst var her, var der kommet nye caches, så vi kunne sammen med Familien Bech hygge os i forårsskoven og i alt finde 6 caches mere til samlingen, og vi er nu oppe på 75 i alt. Den ene var en earth cache på åsen. Nu har vi 2 earth caches.

4. marts 2011

16. dage i træk:

Så stoppede stimen. I hele 16 dage i træk, har vi minimum fundet en cache om dagen. I løbet af denne uge blev det til lidt forskelligt, hvor Nikolajs nye kontaktbarn Jerry bl.a. blev introduceret til geocaching.

Uge 8 2011

Den første i Sverige:

På vej til nogle afslappende feriedage hos Sirius’ farmor og farfar blev det endelig tid til at tage nogle caches i udlandet. Den første tog vi ved et stort supermarked lige uden for Höör. Cachen lå under en sten ved et lille skovområde og på trods af sne og is, var den nem at finde. Vi puttede 2 TB i cachen, og tog 2 nye med os, som vi vil hjælpe videre på deres rejse.

Vi passerede også earthcachen Øresundsbroen, så nu må vi i gang med at sende billedmateriale og svar videre, så vi kan få den cache noteret også.

 

7. dag i træk:

Vi har sat os for at finde caches mange dage i træk her i ferien, så vi fik lokket farmor og farfar med på en lille tur i skoven, for at finde dagens første cache. Senere fandt vi også en ved svømmehallen i Höör, så det går fint med at finde caches i udlandet.

 

Længst mod nord:

Efter en skøn dag på Vallåsen med skiløb, loggede vi lige den, som ligger ved parkeringspladsen. Vi havde håbet, den hade plads til en TB, da vi gerne skulle af med nogle, men det var der ikke. På tilbagevejen mod Höör stoppede vi derfor ved Skåneporten, hvor vi loggede en ache og afleverede en TB, og senere gjorde vi et kort stop ved Färingstofte kirke for at logge endnu en.

 

Isbjørn og Bjørn:

Der er en hel serie af caches på mange af vejskiltene rundt omkring Höör, så vi har spottet en del caches, men endnu ikke logget dem. Måske får de lov til at vente til vi kommer igen en anden gang. Dagens cache blev taget ved Skånes Djurpark, hvor de bl.a. har brune bjørne. I parken har de desværre ikke nogen isbjørne, men vi lagde en sådan TB i cachen, så den kan rejse videre mod sit mål om at komme tæt på Nordpolen.

Vi er nu oppe på 55 cacher, 29 i februar og cacher 9 dage i træk.

 

Fantastiske cacher:

Her på den sidste vinterferiedag i Sverige tog vi til et lille skovområde med nordvest, hvor vi fandt et par herlige cacher. Der var både en meget flot med isformationer ved en lille bæk, en meget underfundig en med mange filmhylstre, og en udfordrende en, hvor der næsten skulle klatres lidt. I alt blev det til 5 stykker i dag og 12 i Sverige for denne gang.

21.februar 2011

NYE REKORDER:
De sidste 2 dage har været rigtig gode geo-dage.
Søndag mødtes vi med Oliver, Emilie og Dorte ved vestvolden ved Avartas baner, og så nuppede vi lige 4 almindelige box-caches, hvor vi blandt andet fandt et geo-bug tog, som vi tager med til Sverige. Vi løste også en lille mystery, hvor vi bl.a. fandt en overraskende kilde, og havde stort held med at lave både ny retning og længde. Vi forsøgte os også med at løse en Geo-matador, men der rakte vores evner ikke helt, så da der dukkede en vagt op hos Danske Spil, var det tid til at pakke sammen for idag efter 5 gode fund.
Mandagg havde vi så både Oliver og Andreas med på Geo-jagt, og endelig kunne vi tage cachen ved den store Lind i Karlslunde, da Oliver var mere end villig til at tage turen op i træet. Dejligt med sådan et par hjælpsomme fætre. Bagefter løste vi en lille multi ved en sjov vejrstation, og endelig fandt vi en fantastisk cache, som var skjult i en helt uventet cachebeholder. Faktisk troede Andreas, at det var noget helt andet han havde fundet, og så var det i virkeligheden cachen, han stod med i hånden.
Det er disse sjove oplevelser, der er med til at gøre geocaching til en skøn fritidsaktivitet.
Senere på dagen nuppede Nikolaj 3 caches ved Waves, hvoraf den ene var ret udfordrende. Kig selv på billedet og drag din egen konklusion, når jeg fortæller, at der både er koldt og blæsende på toppen af Waves.

19. februar 2011

3 I TRÆK:
Nu nærmer vinterferien sig, og vi har sat os for at se, hvor mange dage i træk vi kan finde mindst en cache. Perioden begyndte i torsdags, hvor Nikolaj efter at have kørt Sirius i børnehave lige nappede en cache på vej til arbejde.
Fredag indløb et spoilerbillede på sms'en, og da Nikolaj endelig fandt ud af, hvor billedet var fra, måtte han lige lede efter den på vej hjem fra arbejde. Den krævede dog lidt ekstra, da der både skulle arbejdes med retning og længde, så kaffen blev kold og faslavnsbollen kedelig, men det var en glad far, der kom hjem og fortalte om fundet.
Lørdag var vi i Køge for at købe Ninjagos til Sirius, og så nappede vi lige "Fluen" i den hvide by. Igen var det Sirius, der havde de bedste øjne.

12. februar 2011

ISHØJ:
I dag har solen skinnet fra en skyfri himmel og det har været klar frost. Perfekt vejr til geocaching, når nu sneen er væk.
Vi havde udvalgt os 4 nemme cache ved Tranegilde, som alle lå nemt ud til en sti.
Vores nye Magellan GPS kom virkelig til sin ret, da den kan betjenes fint selv med handsker på. Og som sædvanlig var Sirius' øjne i børnehøjde gode til at finde de forskellige cache.
Siden sidst har vi også taget en cache på fortet, da vi var til brunch der sidste søndag, og Nikolaj har endelig taget futtog Greve en dag hvor togene ikke kørte og hvor der så ikke var mugglere oppe på stationen.

30. januar 2011

GEOCACHING PÅ KØGE ÅS:
Det har æret en fantastisk søndag med frost og en lunende sol der både gav røde kinder og lidt varme i det fuldstændig vindstille vejr.
Sådan et vejr skulle selvfølgelig udnyttes, så alle 5 tog til Køge Ås for at jage et par cacher, og for for alvor at få lært den nye GPS at kende. Turen var en fed succes. GPSen virker fint, og meget præcist selv inde i skoven. Alle 5 udsete acher var rimelige nemme at finde, og Sirius fik det ene sted byttet sig til en Bakugan snurretop. Vi fik dog kun logget de 4 første cacher, da den 5 sad et meget udsat sted med mulighed for at blive meget våd, og det var vejret alligevel for koldt til, så cachen må vente, til vi kommer igen i lunere vejr.
Mens vi var på Åsen blev der frigivet en ny i Jersie Strandpark, så der måtte vi ind og søge på vejen hjem. Nu var der gået en time siden frigivelsen, så vi blev STF (second to find).
Alt i alt en skøn søndag formiddag med 6 fundne og 5 loggede caches.

29. januar 2011

NY HÅNDHOLDT GPS:
Så er vores Magellan eXplorist GC endelig kommet. Den har været lang tid undervejs, da der var problemer med den amerikanske adresse, hvor den først blev sendt til.
Nikolaj hentede den på posthuset i mandags og har haft kigget lidt på den, og lagt caches ind på den, men idag skulle den så med i felten for første gang.
Efter et besøg i Køge hos Kim og Christina, jagtede vi 2 caches på vejen hjem. Sirius fik lov til at styre den nye GPS, og det klarede han med bravour. Begge gange førte han os sikkert til point zero, og først var det Sannes fine fornemmelse for gemmesteder, der ramte plet, og ved den anden cache var det Sirius selv, der spottede cachen.
Isbjørnen er taget fra dagens anden cache, og den må vi nu finde et nyt hjem til.

9. januar 2011

NIVÅ IGEN:
Så var vi til familiefødselsdag i Nivå igen, og vi har jo før været på jagt her i Nivå uden held, men denne gang, var vi mere forberedte på, hvad vi skulle lede efter.
Nikolaj fik idag hjælp af fætter Rene og Jens, da børn og andre godtfolk blev på Rørmosen.
Det blev til i alt 4 caches i forskellige størrelser, og især nanoerne som drillede sidst var en lettelse at finde.
Tak til Rene og Jens for hjælpen.

8. januar 2011

FIRST TO FIND
Så lykkedes det endelig at blive FTF, også endda 2 gange på samme dag.

Vi havde været i Greve Svømmehal, da sms'en fortalte, at der var kommet en ny futtog på E-linjen; denne gang i Jersie. Da vi jo alligevel allerede sad i bilen, satte vi kurs mod Jersie. Cachen var hurtigt spottet, men sporene i sneen indikerede, at enten havde der været nogen, eller også var den lige blevet placeret.
Heldigvis var det sporene fr, da den var blevet placeret, for logstrimlen var tom, og endelig kunne vi notere os en FTF. Inden vi havde slettet vores egne spor, dukkede DelfinLene o, men hun blev altså slået tæt på målstregen denne gang. Tilbage i bilen, så vi, at der også var kommet en ny på Ølby station, så kursen blev sat sydover, og endnu engang blev cachen hurtigt spottet, og endnu engang var loggen tom. Jeg fik logget, sat cachen tilbage og fjernet mig lidt, da der dukkede 2 andre geocachere op, så det var altså igen på et hængende hår at FTF blev reddet hjem

30 december 2010

FUTTOG - SOLRØD
Der er kommet en ny serie af futtog langs med s-toges linje E. Desværre så stod min telefon på lydløs, da serien dukkede op mandag aften, for ellers ville jeg med garanti have været "First to Find" her i Solrød, men da jeg opdagede sms beskeden, var det løb allerede kørt. Der gik derfor et par dage, før end jeg lige fixede cachen.
I øvrigt har vi lige bestilt en Magellan eXplorist GC i USA, så nu går vi og venter på dens ankomst, og glæder os til at få en gps mere med på vores jagter.

11. november 2010

DEN 12. CACHE
I dag skulle vi til forpremiere på "Jul i Tivoli", og da vi kom lidt tidligt, hvad var så mere oplagt end lige at bruge tiden på at finde en cache. Cachen var nemt fundet ud fra hintet.

9. november 2010

FUTTOG - DYBBØLSBRO:
I dag var Nikolaj en tur på Fisketorvet for at shoppe lidt forskelligt, og for at gå i biograffen med Nicolai, som så samtidigt blev indviet lidt i familiens nye hobby. Nicolai var meget interesseret og derfor skulle vi da lige logge en cache inden vi skulle hjem igen. Denne cache var en micro, men vi fandt den, og ved nu, at de kan være meget små.

7.november 2010

LELLINGE SKOVEN:
En solrig søndag skal jo udnyttes, så vi pakkede bilen med kaffe, kage og hunde, og satte kursen mod Lellinge skoven. Samlede Sirius' mormor op på vejen, så hun også kunne stifte bekendtskab med geocaching.
Det blev til 2 caches idag. Først "Pæren", som lå et dejligt geo sted med en skøn udsigt, dog lidt farligt. Bagefter fandt vi "Caspers skat", som var gemt godt, men dejlig stor. I Caspers skat fandt vi desuden Nicolas, som er en TB.
Det lykkedes os også i dag at komme af med både Hr og fru Danmark og med TB'en The travel Lizzard.

6. november 2010

NÆSTEN FTF:
Har holdt familiefødselsdag idag, og var ved at hygge med de sidse gæster, da der kom besked om en ny cache kun 2,2 km fra hjemmet. Fætter Rene blev lokket til at tage med på cykel, da der var røget øl indenbords tidligere på aftenen.
26 minutter efter modtaget sms stod vi af cyklerne ved stedet og fandt hurtigt log-scrollen. Desværre var der allerede 3 andre, som havde været hurtigere, så vi måtte nøjes med en 4-plads og vores 1.logscroll.
På vejen hjem loggede vi "De nøgnes sted" ved Solrød Gymnasium.

30. oktober 2010

FOREST FRUIT:
Var i Karlstrup nyskov idag for at fejre Sirius' 4 års fødselsdag. Familien var sat stævne i skoven til en lille gps skattejagt. Da vores egen lille jagt var afsluttet, benyttede jeg mig lige af situationen til at finde den cachen som ligger gemt herude i Nyskoven.
Jeg undres stadig over, at der ikke er nogen af skovbørnene, som færdes derude hver dag, der har fundet cachen.

23. oktober 2010

2 DNF (Did Not Find)
Var på familiebesøg i Nivå og skulle da lige prøve lykken her også, nu hvor vi er kommet godt i gang med vores nye hobby. Havde endda mugglere med på turen, som vi gerne ville vise denne herlige cacheverden.
Efter at have fundet vores 5 første caches rimelig nemt, måtte vi dog indse, at ikke alle cache lader sig finde lige nemt, og selv om vi ledte efter 2 forskellige caches og vel en 15-20 minutter hvert sted, så måtte vi forlade Nivå uden at have fundet en eneste.
Hmmm. Må komme tilbage en anden dag, og prøve igen.

21. oktober 2010

Broen der blev tilovers
I dag smuttede Nikolaj og Sanne lige ud på en lille travetur med hundene for at finde et par caches mere. Det blev til 2 stk, bl.a. en magnetisk, der var gemt på en motorvejsbro, som vi har krydset adskillige gange før, uden at vide, at der lå en cache lige for næsen af os. Den anden cache var gemt godt et natursted, hvor vi ellers aldrig ville komme.
I den første cache fandt vi også the travel lizard, som gerne vil besøge alle cache fra år 2007, så det må vi hellere hjælpe den med.

18. oktober 2010

De første 3
Under et besøg af Oliver og Andreas fik vi endelig besluttet at gøre noget ved vores tanker om at geocache. Vi fik tilmeldt os på geocaching.com og så kunne vi jo se, at der ligger mange caches tæt på Solrød. Vi pakkede derfor bilen med unger og hunde, og tog til kalkgraven for at finde vores 2 første caches. De var begge 2 rimelig nemme at finde omend vejne hen til dem var lidt besværlig. Til gengæld blev vi så belønnet med fremragende udsigter.
Sirius er faktisk ret god til at kigge på gps og hjælpe med at finde den rigtige vej, og så synes han det er spændende, at man må bytte ting i cachen.
Da vi skulle køre hjemaf kunne vi se, at der dagen inden var blevet aktiveret en ny cache i Karlslunde, så den måtte vi også lige tjekke ud. Den var ret lille, men efter små 5 minutter leden lykkeds det os at finde den og dermed også vores første geocoin, som lå i cachen.

Alt i alt en fantastisk stat på vores geocaching karriere

| Svar

Nyeste kommentarer

22.08 | 08:40

hva så sirius

09.11 | 10:13

Jeg dør når jeg kigger mig selv i spejlet

09.11 | 10:11

Oh mit Navn er nikita og jeg er grim

09.11 | 10:08

Hej mit navn er bastian